Ved den årlige hoppekåring og følregistrering i Pferdestammbuch Schleswig-Holstein/Hamburgs danske afdeling scorede Stutteri Følle Strandgaard hattrick ved at få Årets Hoppe, Årests Hoppeføl og Årets Hingsteføl.
Begge føl er efter vores egen Dr. Doolittle og med hhv. Scarlett og Ginger som mor.
Som reservefløj blandt hingsteføllene stod endnu et af vores Dr. Doolittleafkom, nemlig føllet Strandgaards Danish Design med Natalie som mor. Han blev samtidig udnævnt til dagens gangartsføl.
Alle vores føl blev i øvrigt præmieret og fik dermed adgangsbillet til Elitefølskuet i Bad Segeberg.
Som reservefløj hos hoppeføllene stod en dejlig Steendieks Darco-datter, avlet af Stald Tai. Med Kantjes Ronaldo som morfar kan man ikke få bedre springblod samlet i een pony og vi glæder os til at følge hende på S-springbanerne.
Årets hoppe er Strandgaards Ginessa efter Champion de Luxe/Brillant. Hun blev sammen med 4 andre danske hopper udtaget til eliteskuet i Pardenstedt.
I betragtning af at der fra hele avlsforbundet, der tæller ca. 2400 avlere, normalt kun bliver udtaget ca. 12 sportsponyer til Eliteskuet er det helt fantastisk at de 5 af dem kommer fra danske avlere. Det lover godt for den tyske sportsponyavl i Danmark.
- Ginessa med kåringskommissionen ved målingen.