menu button

Bedækningsbetingelser for sæson 2024

BESTILLING AF SÆD MANDAG, ONSDAG OG FREDAG INDEN KL.9.30

PÅ MAIL: foellestrandgaard@gmail.com eller

SMS til +45 52 39 88 48

 

Sæsonen løber fra d. 01. april til d. 15. august.

Opstaldning af hoppe på Følle Strandgaard A/S:

Opstaldning koster 125 kr. + moms pr. døgn

Hvis hoppeejer vælger at lade hoppen opstalde på Følle Strandgaard A/S i forbindelse med inseminering sker dette for hoppeejers regning og risiko.

Stutteri Følle Strandgaard A/S fraskriver sig således al ansvar i tilfælde af at hoppen bliver skadet, udsættes for ulykke eller en hvilken som helst anden hændelse under opholdet. Hoppeejer er fuldt bekendt med at hoppeejers hoppe ikke er dækket af Stutteri Følle Strandgaard A/S’s forsikring.

Får hoppen brug for behandling af en dyrlæge vil Følle Strandgaard A/S så vidt muligt indhente ejers accept inden dyrlæge tilkaldes. Ved akut livstruende sygdom er Følle Strandgaard A/S berettiget til at tilkalde en dyrlæge uden ejers forudgående accept. Udgifter til dyrlæge afholdes af ejer.

Det anbefales at hoppen forinden ankomst er konstateret ren ved en skylleprøve og at der er konstateret begyndende brunst, så chancen for drægtighed ved 1. inseminering øges og opstaldning kan forkortes mest mulig. Se nærmere om vores anbefalinger og krav om skylleprøve/svabertest inden inseminering her

 

Bedækning og bedækningspriser:

Bedækning med vores hingste koster følgende. Priserne er ekskl. moms, evt. scanninger og bedækningsattest:

Delacroix AT, Dante AT og JB Adventure koster 4000 kr.

Dali Salvator AT, Dreikäsehoch DC og Strandgaards Mewtation koster 5000 kr.

Strandgaards Mr. Pommeroy, De Viano, Dynamic Date AT, Der Diamant AT, Dr. Doolittle og Steendieks Darco koster 4500 kr. (alle frostsæd)

1. rate (50%) forfalder ved første inseminering mens 2. rate (50%) forfalder efter 70 dage såfremt der ikke forinden foreligger en negativ drægtighedsundersøgelse.

Inseminering med fersksæd:

Er hoppen opstaldet til inseminering hos Følle Strandgaard A/S betales der 400 kr. pr. hoppe for inseminering for de to første hopper fra samme ejer. Tredje og følgende hopper fra samme ejer insemineres uden beregning. Beløbet gælder for en hel sæson uanset antal insemineringer.

I forbindelse med insemineringen foretages der kun kontrolscanninger eller øvrige dyrlægebehandlinger efter forudgående aftale med hoppeejer. Dyrlæge Jens Kristoffersen, Djursland hestepraksis har angivet priser for dyrlægeydelser, som har forbindelse med insemineringen, som kan ses her Eventuelle udgifter til scanning eller øvrige dyrlægeudgifter faktureres af dyrlægen direkte til hoppeejer.

Inseminering med frostsæd:

Inseminering kan ske hos Følle Strandgaard A/S, men er ikke inkluderet i bedækningsprisen.  Insemineres der med frostsæd hos Følle Strandgaard A/S udføres inseminering, nødvendige scanninger og kontroller af dyrlæge Jens Kristoffersen. Dyrlægeudgifter faktureres af dyrlægen direkte til hoppeejer. Se dyrlægens insemineringspakke her

Transportsæd:

Ønskes hoppen insemineret hjemme, kan kølesæd tilsendes eller afhentes efter aftale.

Bestilling af transportsæd kan foretages mandag, onsdag og fredag inden kl. 09.30 ved mail til foellestrandgaard@gmail.com

Ønskes der transport af frostsæd, kan denne med fordel bestilles i god tid før hoppen skal ifoles, under forudsætning af at inseminerende dyrlæge har mulighed for at opbevare sæden.

Transportsæd sendes med GLS til droppoints  i Danmark, hvor den kan afhentes dagen efter bestillingen.

Afhentningssteder kan ses under fanen droppoints GLS

Transportsæd kan også sendes med Helgstrand Sædtransport, hvor det kan afhentes samme dag som bestillingen.

Afhentningssteder for Helgstrand Sædtransport kan ses under fanen droppoints Helgstrand.

Transportkasser skal returneres til Følle Strandgaard A/S ved tilbagelevering på et droppoint. Ved manglende returnering faktureres hoppeejer udgiften til kassen med 150 kr.

Alle omkostninger herunder insemineringsomkostninger og fragt (pr. dosis sæd) betales af hoppeejer.

 

Rabat på bedækningsprisen ved flere hopper:

Ved 3 -4 egne hopper pr. sæson gives der 10% rabat på bedækningsprisen, som fratrækkes 2. rate.

Ved 5 egne hopper eller mere pr. sæson gives der 15% rabat på bedækningsprisen, som fratrækkes 2. rate.

Ved 8 egne hopper eller mere pr sæson gives der 20% rabat på bedækningsprisen, som fratækkes 2. rate.

 

Alle priser er eksklusive moms og bedækningsattest.

Ved skift af hingst forfalder en ny bedækningsattest, og bedækningsprisen reguleres til prisen for den nye hingst,

 

Såfremt inseminering ønskes indberettet i et andet avlsforbund end Pferdestammbuch Schleswig-Holstein- Hamburg eller Seges er det hoppeejers ansvar at indberetningen til det pågældende avlsforbund foretages.

Inseminering med frostsæd hos hoppeejers dyrlæge skal indberettes af dyrlægen.

 

Manglende drægtighed/mangler ved føllet og ansvar for hoppen:

 

Manglende drægtighed ved brug af sæden, eller mangler ved hoppens afkom, medfører ikke, at den anvendte sæd eller insemineringsforsøget er mangelfuldt. Følle Strandgaard A/S bærer ingen risiko eller ansvar for hoppens hændelige undergang, forringelse, pådragne skader eller lignende både under og efter opstaldningen, insemineringen og drægtigheden.

 

Videresalg/deling af sæd:

Hoppeejer står inde for at sædleverancen ikke anvendes til videresalg eller deles til flere hopper, uden forudgående aftale med Følle Strandgaard A/S. Dette gælder både køle- og frostsæd.

 

 

 

 

 

 

 

 

læs cookie politik
Luk vinduet igen

Cookies

Som de fleste andre hjemmesider, bruger denne hjemmeside cookies. Når du bruger hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

 

Hvad er cookies?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes på din computer, tablet eller smartphone, som indeholder oplysninger om din færden på en hjemmeside. Filen er ikke skadelig og kan ikke indeholde virus eller skadelige programmer.

 

Oplysningerne er anonyme, og vi kan derfor ikke se, hvem du er. Vi bruger informationerne til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig og målrettet - og vi videregiver aldrig oplysninger til andre.

 

Hvilke cookies bruger vi og hvorfor?

Denne hjemmeside bruger følgende cookies:

  1. Session cookies
    Session cookies er nødvendige for at holde en forbindelse mellem din computer og hjemmeside kørende. Den bruges fx i vores webshop, som du ikke kan bruge, hvis du har slået cookies fra. Session cookies slettes igen, når du lukker din browser.
     
  2. Persistent cookies
    Persistent cookies bliver gemt på din computer for at huske de valg, du har foretaget på siden. Vi bruger informationerne til at se, hvilke sider brugerne besøger og hvornår, så vi kan forbedre hjemmesiden. Persistent cookies slettes 1 år efter dit sidste besøg på hjemmesiden.
    Vi gemmer også krypterede oplysninger om brugernavn og password, når du gør brug af hjemmesidens log-in funktion. Cookien bruges for at huske dig, når du vender tilbage til hjemmesiden, så du ikke skal logge dig ind igen. Cookien er en persistent cookie og slettes 1 måned efter, du sidste gang har logget ind.
     
  3. 3. parts cookies
    3. parts cookies er cookies, der efterlades af en 3. parts hjemmeside eller program. Fx benytter vi sociale tilføjelsesprogrammer fra Facebook, så du kan ”Synes godt om” vores side.

Hvordan kan jeg undgå og slette cookies?

Du styrer selv, om du vil acceptere cookies. Det gør du i indstillingerne i din browser. Hvis du slår cookies fra, kan der dog være funktioner, der ikke virker på hjemmesiden.

 

Har du accepteret cookies, kan du slette dem igen. På hjemmesiden minecookies.org kan du se, hvordan du sletter cookies alt efter, hvilken browser du benytter.

 

Hvor kan jeg få yderligere information og klage?

Hvis du har spørgsmål til hjemmesidens brug af cookies, ønsker flere oplysninger eller ønsker at klage over hjemmesidens brug af cookies, kan du henvende dig til os.

Stutteri Følle Strandgaard
Marie Louise Ebdrup
Svanevej 1
DK-8410 RØNDE
+45 20 25 33 85
mle@foelle-strandgaard.dk